Køkkenet er et af de rum, vi tilbringer mest tid i! I dag er køkkenet nemlig ikke bare et sted, hvor vi laver mad, men et rum, hvor vi laver mad, sidder og spiser den i fællesskab – og måske endda har indrettet ekstra plads, så køkkenet får funktion som et samtalekøkken. På denne måde kan børnene f.eks. sidde og lave lektier eller fortælle om deres dag, mens far eller mor laver mad til familien. Men hvordan skaber man et livligt køkken, der indbyder til brug i hverdagen? Vi giver dig svaret her.

Sørg for masser af farver

En af de ting, der er mest med til at skabe liv, er farver! Farver kan inddrages i køkkenet på mange forskellige måder. For det første behøver køkkenet jo ikke nødvendigvis have traditionelle farver på låger elelr køkkenplader. Farverne her kan sagtens være f.eks. grønne eller blålige, på en måde som giver mere liv end de helt hvide elementer.

Foruden at tænke i selve køkkenets farve, så er det nemt at bruge farver på væggene! Væggene kan skabe liv og ligefrem give et kreativt rum, men kan trives i! Er man fortsat mere til de traditionelle hvide vægge, kan man løfte rummets kreative udtryk med vægkunst som plakater, malerier eller børnenes tegninger.

Væggene er dog ikke det eneste, som udgør rummet. Et gulv i vinyl eller epoxy kan også designes, så det har flotte overgange og giver et herligt udtryk. Sårlægt til køkkenet kan et stærkt og rengøringsvenligt gulv i epoxy give god mening. Det kan du læse mere om her.

Husk desuden at planter i grønne farver eller andre nuancer er en utrolig god måde at skabe liv på!

Inviter lyset ind

Hvis man skal opholde sig meget i et køkken og have energien til at lave mad, sidde med lektier eller på anden vis bruge det som et opholdsrum, så skal der naturligt lys ind!

Naturligt lys spiller en vigtig rolle for vores energi og dagsrytme. Det er derfor bedst, at rummet lyses op af sollys, der strømmer ind ad store vinduer. I vinterperioderne er det naturligvis nødvendigt at have en god lyskilde, som er rar for øjet, når solen ikke længere er til stede til at klare jobbet.

Få masser af frisk luft

Nøjagtigt som naturligt lys spiller frisk luft en vigtig rolle for vores energi. Skal der være liv i køkkenet er det derfor vigtigt, at der bliver luftet godt ud, men også et der kan komme frisk luft ind, når vi er i rummet. Et godt ventilationsanlæg kan gøre en stor forskel her.